Efter krigen var Danmark stadig et landbrugsland, hvor to tredjedel af dansk eksport kom fra landbruget.
Efter krigen manglede landbruget foderstoffer og kunstgødning, men større var problemet, at de havde mistet markeder. Før havde Danmark et stort marked i Tyskland, men grundet Tysklands kritiske tilstand efter krigen, var de umulige at eksportere til. Dertil var England et marked, men som resten af Europa, var de ramt hårdt økonomisk og kunne ikke tilbyde høje priser på danske produkter. Dog mente Christmas Møller, den danske udenrigsminister på det tidspunkt, at vi var i moralsk gæld til England, idet de var hovedgrunden til Danmarks befrielse. [1]
De danske landmænd var stærkt utilfredse med denne ordning, som tilgodeså Englands svage økonomiske situation, og derved følte de danske landmænd sig udnyttede og underbetalt.
"Marschallhjælpen satte gang i investeringerne, og efter 1950 steg efterspørgslen og dermed priserne på landbrugsvarerne. Fra 1950 til 1958 voksede landbrugsproduktionen med 50%"
En af hovedårsågerne til denne udvikling skyldtes, at landbruget blev effektiviseret via primært amerikanske traktorer, og andre mekaniske hjælpemidler der øgede produktionen, hvilket også går under navnet 'den anden industrielle revolution'. Arbejdsstyrken blev kraftig nedsat på grund af mekaniseringen, og derved sparede landmændene lønningsudgifter, da der nu skulle færre hænder til at betjene de nye maskiner samt det meste manuelle arbejde ophørte. Grundet mekaniseringen indenfor landbruget, blev de fleste landbrug omdannet fra små, familieorienterede brug til effektiviserede, industrivirksomheder. Dette resulterede i, at mange mindre landbrug lukkede, da de enten blev opkøbt af andre, eller gik sammen i større enheder, for at det kunne betale sig for den enkelte. Det var ikke længere tilstrækkeligt, at have et lille traditionelt landbrug.
Rationalisering af landbruget
Table of Contents
Efter krigen var Danmark stadig et landbrugsland, hvor to tredjedel af dansk eksport kom fra landbruget.
Efter krigen manglede landbruget foderstoffer og kunstgødning, men større var problemet, at de havde mistet markeder. Før havde Danmark et stort marked i Tyskland, men grundet Tysklands kritiske tilstand efter krigen, var de umulige at eksportere til. Dertil var England et marked, men som resten af Europa, var de ramt hårdt økonomisk og kunne ikke tilbyde høje priser på danske produkter. Dog mente Christmas Møller, den danske udenrigsminister på det tidspunkt, at vi var i moralsk gæld til England, idet de var hovedgrunden til Danmarks befrielse. [1]
De danske landmænd var stærkt utilfredse med denne ordning, som tilgodeså Englands svage økonomiske situation, og derved følte de danske landmænd sig udnyttede og underbetalt.
"Marschallhjælpen satte gang i investeringerne, og efter 1950 steg efterspørgslen og dermed priserne på landbrugsvarerne. Fra 1950 til 1958 voksede landbrugsproduktionen med 50%"
En af hovedårsågerne til denne udvikling skyldtes, at landbruget blev effektiviseret via primært amerikanske traktorer, og andre mekaniske hjælpemidler der øgede produktionen, hvilket også går under navnet 'den anden industrielle revolution'. Arbejdsstyrken blev kraftig nedsat på grund af mekaniseringen, og derved sparede landmændene lønningsudgifter, da der nu skulle færre hænder til at betjene de nye maskiner samt det meste manuelle arbejde ophørte. Grundet mekaniseringen indenfor landbruget, blev de fleste landbrug omdannet fra små, familieorienterede brug til effektiviserede, industrivirksomheder. Dette resulterede i, at mange mindre landbrug lukkede, da de enten blev opkøbt af andre, eller gik sammen i større enheder, for at det kunne betale sig for den enkelte. Det var ikke længere tilstrækkeligt, at have et lille traditionelt landbrug.